"Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste"....skrives i biblen.
For mig og Troja betød det blot at vi søndag var til træning i Føns for første gang i lang tid, men det var samtidig også årets sidste træning derude.
Vi har ikke været afsted siden engang før min knæoperation, så jeg gættede på at Troja var lidt rusten. Men hun huskede det faktisk ret godt.
Hun lavede 3 rigtig pæne runderinger. Vi skal arbejde lidt med at tage den rigtige retning, og jeg tror jeg skal have indført en før-kommando, så hun ved hvad hun skal gøre. Det så ud til at hun ikke var helt klar over opgaven før hun fik øje på figuranten.
Men hun var helt henne hos figuranten, tog bringslet godt og viste fint vej til figuranten. Hun gjorde det lige pænt alle 3 gange, og det er jo dejligt at hun ikke "snyder" selv om hun godt viste hvor figuranten var i 2. udløb.
Jeg tog boldmaskinen frem, så vi kan træne videre på fremadsendelsen. DET var Troja helt med på, og jeg fik set 3 fremadsendelser med max. fart. Det er første gang jeg har set hende give max. gas, så her er virkelig noget godt at bygge videre på.
I det frie søg var der udlagt 2 genstande, og vi kørte øvelsen efter reglerne, så jeg kunne se hvor langt vi er. Troja var ikke særlig entusiastisk, men fandt genstandene. Så det er stadig glæde, glæde og glæde der skal trænes her.
Vi trænede lidt lydighed. Hun er omtrent klar på springapporten, og i stå, sid og dæk skal hun lige vænne sig til at øvelserne er anderledes end i DKK. Apporten kan hun, men jeg skal have besluttet mig for om hun skal aflevere foran eller miste 2 point på at gå direkte på plads. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg vil forsøge at "omlære" hende i den øvelse.
Vi var også ude på spor. Vi skulle gå et cirkelspor, og det viste (som forventet) at hun ikke er god til sidevind. Jeg har heller ikke trænet sidevind med hende endnu, så det er nu på træningsplanen.
Jeg lagde et spor med sidevind, og træner Kurt mente at vi skulle gå det straks (træne på ID-spor).
Jeg har ikke haft gode erfaringer med ID-spor med Delphi og derfor har jeg gået spor med længere liggetid med Troja. Men trænerne mener jeg skal prøve det andet med Troja.
Jeg kan bare brug for at forstå tingene, og jeg føler at jeg mangler noget viden omkring spor. Jeg har allerhulens svært ved at træne på en bestemt måde "bare fordi træneren siger det skal være sådan".
Så nu har jeg bestilt et par bøger om sportræning på Amazon, og så håber jeg at blive lidt klogere på teorien omkring spor.
Forhåbentlig kan jeg så lægge en god træningsplan for sportræningen.
Hej Helle
SvarSletJeg kan Anbefale "Spårhunden och Lugtarne" fra Canis, den er rigtig god med masser af forklaringer omkring spor!
KH
Sussan og Alle schnauzerne
Tak for anbefalingen, Sussan.
SvarSletJeg har lige sendt bestillingen af sted for den nu.
Helle