mandag den 26. december 2011

og så er juleferien forbi...

Det var en kort juleferie denne gang. Allerede imorgen begynder arbejdsugen for os igen....og dog - måske får jeg en ekstra feriedag.
Et af vores vandrør sprang læk idag, og skal tilses af Dr. VVS imorgen. Kim har ellers lappet hullet på fineste vis med et stykke vandslange, gaffatape og et spændbånd. Så jeg tager nok vagten med at lukke VVS-gutten ind og ud af huset, og da jeg ikke lige har forberedt mig på en hjemmearbejdsdag, så tror jeg der ryger en fridag istedet.

Julen har været kort, men hyggelig. En dejlig juleaften hos Claus og Anita. Lille niece Marie vokser jo som ukrudt og synes det er hyggeligt at danse og synge julesange. Mor og far, og Anitas forældre var der også, så der blev delt mange gaver ud.


Jeg fik så mange, mange fine gaver, og nogle er allerede taget i brug. Fx. de nye Zwilling knive, og nu kan jeg jo godt mærke hvor dejligt det er at lave mad med skarpe knive.
Læselampen til lænestolen lyser fint i hjørnet og brødboksen fra Trip Trap pynter med brødet i køkkenet.

Der sneg sig selvfølgelig også et par ting ind som drejer sig om hundetræning. Fx. en ny regnhat! Helt genial og helt uundværlig. Jeg har fundet verdens bedste model af regnhat, så I kan ikke se nogen forskel på mig. Den nye er fuldstændig magen til den gamle - bare ikke så krøllet :-)

Kim stod for årets overraskelser. Jeg havde gættet at der ville komme en lampe under træet, men han havde også lige været forbi Kenjan.
Så der lå den lækreste, lækreste sporline i sort oliegarvet læder, og så lå der 2 fine spyd til at træne fremadsendelse med.


Han fik lige en ekstra stjerne for den sidste gave, da jeg ikke engang anede at de fandtes !
Tænk, der kunne jeg være gået glip af noget fremragende grej - brrrr, sikken tanke :-)

Nu skal man jo ikke være nærig med gaverne i juletiden, og derfor har jeg købt 3 ekstra julegaver.....til mig selv, host host.

Det er bøger om sportræning:
Tracking Dog, Theory and Method, af Glen R. Johnson. En gammel svend, men har fine anmeldelser.
Try Tracking!: The Puppy Tracking Primer, af Caroly Krause. Fra 2008 og skulle indeholde gode forklaringer.
Disse 2 kostede mig kun 150 kr. incl. levering fra Amazon.co.uk.

Så da Sussan fra Schnauzers.dk anbefalede endnu en bog, så måtte jeg jo også lige bestille den:
Spårhunden och lukterna. Den kostede til gengæld 350 kr. fra Canis. Helt nyskreven. Den glæder jeg mig meget til at læse!
 

0 kommentarer:

Send en kommentar